Ny direktør i Mediationsinstituttet

13. november 2017

 

Mediationsinstituttet har med virkning fra 1. januar 2018 ansat advokat og mediator Thomas Samsø Bloch som administrerende direktør.

Thomas Samsø Bloch er 46 år og driver selvstændig advokatvirksomhed i hjembyen Humlebæk, hvor han har specialiseret sig i mediation og konstruktiv konfliktløsning. Thomas er desuden retsmægler ved Østre Landsret og Helsingør ret, og er derudover formand for Danske Mediatoradvokater, en post han dog fratræder ved tiltrædelsen. Som advokat har Thomas endvidere fungeret som formand for advokatforeningen i Helsingør retskreds. Herudover har Thomas en fortid som kommunikationsrådgiver.

Med valget af Thomas Samsø Bloch har Mediationsinstituttet fået en direktør, der selv er uddannet og praktiserende mediator og retsmægler. Han har gennem sit virke som formand for Danske Mediatoradvokater demonstreret sit stærke engagement i udbredelsen af mediation, udtaler formand for Mediationsinstituttet advokat Lars Svenning Andersen. Mediationsinstituttet har også haft stor glæde af hans arbejdsindsats som næstformand i instituttets bestyrelse, og vi ser frem til at kunne trække endnu mere på hans kompetencer og engagement, så vi kan få sat endnu mere fokus på mediation som en ligeværdig og relevant konfliktløsningsmetode til gavn for fx byggeriet og erhvervslivet, men også for helt almindelige mennesker i konflikt.

Share on LinkedIn

BESTIL UDPEGNING

HENT KLAUSUL

ETISK REGELSÆT

REGLER FOR MEDIATION

PRISER

Mediationsinstituttet / Vesterbrogade 32 / 1620 København V / Tlf. 5077 8427