Af Thomas Samsø Bloch, adm. direktør i Mediationsinstituttet og Finn Lænkholm, formand for Danske Mediatoradvokater
Når skilsmisser går rigtig galt, “skal forældre ikke kunne bekrige hinanden i årevis”, fremførte Social- og Indenrigsministeriet i 2018, ved præsentationen af aftalen om Familieretshuset. For en lang strid er “til skade særligt for de børn, der ender midt i konflikten mellem forældrene”. Skilsmissebørnenes tarv var den røde tråd i debatten forud for lovens vedtagelse og er igen det bærende element i debatten efter fremkomsten af VIVE’s rapport i mandags.
”Alle var enige om, at skilsmissebørnene skulle have det bedre. Men pengene fulgte ikke med” lød overskriften i Politiken tirsdag morgen og Social- og indenrigsministeren kvitterede torsdag med et løfte om at tilføre yderligere et trecifret millionbeløb til Familieretshuset i 2021.
Gode intentioner skal som bekendt følges op af handling og i politik oversættes handling oftest til en diskussion om tilføring af flere midler. Og dermed skulle problemet jo være løst, eller…?
Hvad der imidlertid ikke fokuseres på i debatten er, at det med lanceringen af Familieretshuset var intentionen at øge fokus på at støtte skilsmisseforældrene i selv at finde løsninger. Man ønskede med det nye system en såkaldt konflikthåndterende tilgang, som skulle hjælpe forældrene til selv at tage ansvar og til selv at lave aftaler som passede til deres situation og ikke mindst til deres børn. Hvorfor? Fordi et godt samarbejde mellem skilsmisseforældrene er alfa omega for et godt børneliv.
Knap halvandet år efter lanceringen af Familieretshuset konkluderer VIVE-rapporten, at mange skilsmisseforældre ikke har oplevet at få tilstrækkelig hjælp i det familieretlige system, og at flere hverken oplever at opnå et bedre samarbejde eller et bedre hverdagsliv for børnene. Tværtimod mener flere, at de slet ikke har fået løst det problem, de kom med.
Omvendt ved vi, at de fleste skilsmisseforældre får løst deres konflikter, når de overgår til retsmægling. En undersøgelse fra Danske Mediatoradvokater fastslår således, at 2 ud af 3 konflikter bliver løst, når sagerne overgår til konfliktmægling ved domstolene, også kaldet retsmægling. Et tilbud om konfliktmægling bør derfor foreligge allerede ved den første kontakt med Familieretshuset. Såvel for børnenes- som for forældrenes skyld.
Hvis skilsmisseforældrene ønsker konfliktmægling, er der ingen grund til at fastholde dem i et system med ventetid på op til 8 måneder.
Familieretshuset er selv i besiddelse af konfliktmæglere, men som systemet er skruet sammen i øjeblikket, gøres der tilsyneladende ikke ordentlig brug af disse. I så fald ville VIVE-rapportens konklusioner se væsentlig anderledes ud. I så fald ville to ud af tre have løst deres konflikt i fællesskab og to ud af tre have svaret bekræftende på, at forløbet i Familieretshuset havde medført bedre samarbejde mellem dem.
Hvis skilsmisseforældrene ønsker konfliktmægling, er der ingen grund til at fastholde dem i et system med ventetid på op til 8 måneder. Tidsfaktoren et helt centralt element for at holde konfliktniveauet på så lavt et niveau som muligt, og skilsmisseforældrene skal derfor have muligheden for hurtigst muligt at kunne vælge konfliktmægling.
Hvis ikke Familieretshuset kan tilbyde dette i det nuværende regi, bør man benytte et system, der kan. Nemlig domstolenes retsmæglingstilbud. Et tilbud som uden videre kan kopieres til også at passe på Familieretshuset. Og mens vi venter på den manøvre, kunne man jo passende benytte domstolenes nuværende retsmæglere til at hjælpe med at få bugt med Familieretshusets sagspukkel.
Landets retsmæglere har både tiden og kompetencerne og kan dokumenterbart hjælpe 2 ud af 3 skilsmissepar til at komme videre med deres liv, mens vi venter på, at Familieretshuset kommer til at fungere. Det fortjener børnene og skilsmisseforældrene!
Debatindlægget er bragt i dagens Politiken, som opfølgning på Politikens leder “Er der en voksen tilstede? Familieretshuset skaber mistrivsel og konflikt” lørdag den 12. september 2020.
Mediationsinstituttet / Vesterbrogade 32 / 1620 København V / Tlf. 3939 0066
