UK

Byggeri

Mediation er en hurtig og direkte måde at løse konflikter på. Uanset om der er to eller flere parter, løses konflikten ved dialog, hvor målet er at nå frem til en løsning, alle parter er tilfredse med.

Sådan foregår mediation

Mediation er en effektiv måde at løse konflikter på i fuld fortrolighed og uden om retten eller voldgiftsretten.

En neutral og upartisk mediator hjælper parterne til at identifisere problemstillingerne, drøfte individuelle interesser og behov og endelig hjælper mediator parterne til at finde løsninger, der passer dem bedst.

Målet er at finde løsninger i fællesskab, der tager udgangspunkt i parternes behov og interesser og ikke alene i juridiske normer. Mediation fokuserer således ikke alene på de juridiske problemstillinger. Mediation giver parterne mulighed for at komme til orde og få indflydelse på løsningen af konflikten, i stedet for at lade en dommer eller voldgiftsdommer træffe afgørelsen.

I langt de fleste byggerier er der behov for at parterne fortsat kan samarbejde. I mediation er der i modsætning til domstole og voldgiftsretter mulighed for at  tage hensyn til parternes samarbejdsrelation.

Mediation anvendes også i høj grad af internationale virksomheder og i international samhandel.

Mediation giver parterne en mulighed for at komme videre hurtigst muligt og på den bedst mulige måde.

Hvor lang tid tager mediation?

Typisk vil en byggetvist kunne løses på et til to møder afhængig af sagens omfang. Mediationsinstituttet tilbyder samtidig en særlig hastebehandling, som sikrer, at mediationen er i gang inden for 48 timer og afsluttes indenfor 7 dage.

Kan mediation bruges i min sag?

Mediation kan bruges i størstedelen af byggesager og er en integreret del af tvisteløsningsreglerne i AB18.

Hvad koster det?

I sager, hvor begge parter er erhvervsdrivende er prisen kr. 30.000 ekskl. moms. Prisen dækker en fuld dags mediation (op til 8 timer) samt sædvanlig forberedelse for mediator. Se om forbrugersager.

Hvis der er behov for yderligere tid til at forberede og/eller afslutte sagen, vil denne tid blive faktureret med kr. 2.500 + moms pr. yderligere time.

Se i øvrigt under priser og regler.

Hastebehandling

Vælger du hastebehandling, sætter Mediationsinstituttet alle sejl til, så din sag medieres inden for 7 dage fra henvendelsen.

Hastebehandlingen koster et tillægshonorar svarende til 50% af normaltaksten.



Eksempler

3 1/2 års retssag afsluttet efter 3 timers mægling

En håndværker afgav tilbud på at indrette et uudnyttet loftsrum til to værelser ved opsætning af vægge, isolering og isætning af vinduer. Ejeren af huset skulle selv udføre en del af arbejdet i forbindelse med færdiggørelsen af indretningen.

Efter at arbejdet var gået igang, blev det konstateret, at gulvene i loftsrummet gyngede, og at der skulle udlægges forstærkning af gulvet, for at rummene kunne anvendes til beboelse…


Strid mellem bygherre og rådgiver løst gennem mediation

Under den fortsatte ombygning fandt bygherren ud af, at de anvisninger, den første rådgiver var kommet med, ikke kunne godkendes af myndighederne. Bygherren mente, at dette havde påført ham ekstra omkostninger.

Efter et par timers mediation fik parterne klarlagt deres gensidige forventninger i forbindelse med den første del af ombygningen, og parterne fandt herefter frem til en fælles løsning…


Fra 0 kr. til 50.000 kr. på to møder

En arkitekt sagsøger bygherre for ca. 50.000 kr. for udarbejdelse af tegninger. Bygherren vil ikke betale.

Tegningerne er i orden, men byggeriet kan ikke opføres indenfor den økonomiske ramme, som bygherre har fastsat.

Begge parter er repræsenteret ved advokat, men parterne vælger at møde alene til retsmæglingen…


Book en mediator

Mediationsinstituttet udpeger mediatoradvokater med den rette
ekspertise, der matcher problemstillingen og jeres ønsker.
Vi sørger for alt det praktiske, sikrer at mediator er
neutral og upartisk og evaluerer processen, så I får
det bedst mulige grundlag for at løse jeres tvist.

 

Mediationsinstituttet / Vesterbrogade 32 / 1620 København V / Tlf. 3939 0066