Flere års nabostrid løst med mediation i haven
NABOFORHOLD – I en ejerforening var medlemmerne kommet op at toppes om vedligehold, administration, betalinger, anvendelse og afgrænsning af fællesarealer.
Det sidste vedrørte både bygning og en større parklignende have med gamle frugttræer.
Nabostriden havde stået på i flere år og havde givet en dårlig og fastlåst stemning. Uenigheden medførte også, at der blev oparbejdet restancer til ejerforeningen.
Flertallets og mindretallets advokater overtalte parterne til at søge sagen medieret, inden den endte i en retssag. Der blev holdt flere møder på mediators kontor, flere af møderne blev holdt med parterne enkeltvis. Efter aftale deltog partsadvokaterne ikke i møderne.
Enighed var flere gange tæt på, men hver gang en aftale skulle bekræftes, sprang en af parterne fra.
Møderne havde vist, at der var uklarhed om, hvordan parterne opfattede de fysiske forhold på ejendommen. Derfor blev der i et sidste forsøg aftalt et møde på ejendommen, så man kunne få “syn for sagen”.
En dejlig sensommerdag mødtes alle på ejendommen. Mediator havde bedt partsadvokaterne om at være med. Mediator bad om, at en af parterne lagde lejlighed og bord til mødet, men nogle af parterne ville ikke være i stue sammen.
Mediator foreslog i stedet, at mødet blev afholdt i haven. Det gode vejr, haven og ikke mindst indsatsen fra partsadvokaterne var med til, at også bagvedliggende personlige uoverensstemmelser blev drøftet.
Efter nogle timers møde i bagende sensommersol blev der indgået en aftale, som omfattede alle stridspunkter. Alle kunne til sidst og velfortjent nyde en kølig pilsner under frugttræerne.