“Det var en sag, der havde kørt frem og tilbage i ni år med advokater, så alle parter var kørt møre. Og på et tidspunkt må man agere mere voksne.” Sådan siger Jesper Smidt-Nielsen, partner i Henriksen og Jørgensens Eftf. Han oplevede, at mediationen i Mediationsinstituttet gav mulighed for få oplysninger frem, som ellers ikke ville være kommet frem i en retssag. Og efter en forhandling, hvor mediator fik talt med hver enkelt part, lykkedes det at få et forlig. “Det vigtige er at holde et tal op imod, hvor lang tid sådan en sag kan køre, og hvad det koster til advokater og retten. Nu endte vi med et forlig, som var en kæmpe lettelse. Så vi sluttede dagen med at alle parter drak en øl sammen,” siger Jesper Smidt-Nielsen.