27. september 2021 , Bloxhub, BLOX, Bryghuspladsen 8, Indgang C, 3. sal, København K
Byggesektoren har ofte været en velegnet boksering for dyre og langvarige konflikter.
Byggeriets aftaler, projekternes størrelse, kompleksitet og de mange involverede parter har tit fået skylden for byggesektorens konfliktniveau og er hyppigt årsagen til, at dialogen fravælges og konflikterne ender med dyre og langvarige slagsmål i retten, som skader samarbejdet efterfølgende.
Erfaringsmæssigt er det dog ofte de menneskelige faktorer, der ligger til grund for størstedelen af byggeriets konflikter. Dårlig kommunikation, mistillid og ikke mindst parternes modstridende interesser og uvilje til at gå på kompromis har vist sig som de væsentligste konfliktårsager.
Med kurset får deltagerne den nyeste viden indenfor samarbejdskultur og konstruktiv konflikthåndtering, værktøjer til at omsætte viden til praksis i deres daglige arbejde og opbygge nye redskaber til at højne samarbejdskulturen i byggeriet og ikke mindst forebygge- og løse byggekonflikter så hurtigt og hensigtsmæssigt som muligt.
Kurset er rettet mod deltagere fra alle faggrupper, der er involveret i byggeprocesser, hvor tværfagligt samarbejde indgår, dvs. projektledere og praktikere fra byggeriet. Derudover er kurset tillige rettet mod undervisere fra byggeriets uddannelser.
Projektet er støttet af Realdania og Grundejernes investeringsfond og indgår i en BLOXHUB-satsning for at styrke tværfagligt samarbejde i byggeriet.
Læs mere om kurset her.
Underviser
Thomas Samsø Bloch
Adm. direktør, Mediationsinstituttet
Underviser
Peter Vogelius
Seniorforsker, Ph.d, Forskningsafdelingen for Byggeteknik og Proces BUILD, Aalborg Universitet København
Mediationsinstituttet
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon + 45 3939 0066
Mail admin@mediationsinstituttet.dk