UK

Folkemødet – Kom bag om konflikten mellem DBU og landsholdet

Hvorfor var det så svært at nå til enighed og hvad skulle der til for at løse konflikten?

Mediationsinstituttet inviterer sammen med Danske Advokater publikum bag kulisserne. Hør nærmere, hvorfor det danske fodboldlandshold bestod af amatører i kampen mod Slovakiet, hvorfor det var så svært for Spillerforeningen og DBU at nå til enighed og ikke mindst, hvad der skulle til for at løse konflikten. Mød tidligere landsholdsspiller William Kvist, DBU’s formand Jesper Møller og mediatoradvokat Jes Anker Mikkelsen til en snak om konfliktløsning og forhandling og ikke mindst om, hvordan man sikrer et godt samarbejde i fremtiden.

Hvor:          B20 – Strandvejens Debattelt  (B – Nordlandspladsen)

Hvornår:   Fredag den 14. juni kl. 12.00 – 13.00

Kan du slet ikke vente, kan du sniglytte til podcastet “Mediation på udebane” fra podcast-serien – Løsningens Labyrint, der udgives af Mediationsinstituttet i samarbejde med Djøf og Djøf Forlag og løbende lanceres over sommeren som optakt til udgivelsen af bogen “Løsningens Labyrint – advokaters erfaring med mediation”. Lyt med her.

 

Mediationsinstituttet / Vesterbrogade 32 / 1620 København V / Tlf. 3939 0066