Kronik i Berlingske: Domstolsstyrelsen overser retsmæglingens muligheder

I stedet for at lade en civil sag afgøre af en dommer, hvilket kan være dyrt og tage lang tid, kan parterne i dag vælge en mæglingsproces, hvor de med hjælp fra en retsmægler kan nå frem til en mindelig løsning. Men ordningen anvendes alt for lidt.

 

Af Benjamin Lundström, retsmægler, advokat, og Lin Adrian, lektor bragt i Berlingske den 21. oktober 2019:

 

Siden 2008 har domstolene haft et godt tilbud på hylderne: Retsmægling. Set i forhold til den traditionelle retssagsproces, er retsmægling ofte hurtigere, billigere og bedre for brugerne, men det anvendes desværre alt for lidt.

I stedet for at lade en civil sag afgøre af en dommer, hvilket kan være dyrt og tage lang tid, kan parterne i dag vælge en mæglingsproces, hvor de med hjælp fra en retsmægler kan nå frem til en mindelig løsning. Fører mæglingen ikke til et resultat, fortsætter sagen i det traditionelle retssystem. Bliver parterne enige – hvilket oftest er tilfældet – afsluttes retssagen der.

I retsmægling bliver brugerne hilst velkommen med håndtryk og kaffe. De bliver respektfuldt, åbent og lyttende guidet gennem en mæglingsproces af en kyndig mægler. Mægler træffer ikke afgørelser hen over hovederne på brugerne, men opererer på et DNA af frivillighed og selvbestemmelse – altså brugerinddragelse i sin kerne. I over halvdelen af retsmæglingerne når parterne – både erhvervsdrivende og private – til enighed og får dermed hurtigt afsluttet deres sag. I en rapport fra Danske Mediatoradvokater og Danske Advokater, påvises endda en forligsprocent på mere end 75 pct. i erhvervssager.

Et eksempel på en sådan sag kan hentes fra den ene af os to skribenter – Benjamin Lundströms – seneste retsmægling. Her var en direktør blevet bortvist, hvorefter direktøren havde anlagt sag mod virksomheden med krav om erstatning. Gennem mægling fik parterne mulighed for at drøfte situationen i fortrolighed og afklare deres interesser og behov. Efter fire timer indgik de med retsmæglers hjælp en aftale, som tilgodeså begge parters interesser. Både direktøren og virksomheden var tilfredse og kunne lægge sagen bag sig.

Sagen er et godt eksempel på, hvad man politisk håbede at opnå med ordningen. Da lovforslaget i sin tid blev fremsat, angav justitsministeren, at retsmægling giver brugerne mulighed for at nå frem til en aftalt løsning på konflikten, der opleves som mere tilfredsstillende for begge parter. Dette fordi løsningen ved retsmægling i højere grad kan give parterne indflydelse på forløbet og tage hensyn til parternes underliggende interesser, behov og fremtid.

 

Stor tilfredshed

I en rapport udarbejdet af Implement for Domstolsstyrelsen i august 2015, fremgår det, at 80 pct. af de adspurgte mener, at det som regel er mere tilfredsstillende for sagens parter, at retssagen afsluttes ved retsmægling end ved dom. Tilsvarende fremgår det af Justitsministeriets evalueringsrapport fra 2005, at 85 pct. af parterne vil anbefale retsmægling til andre.

At brugere har en positiv oplevelse af retsmægling, er ikke overraskende. Forskning viser, at processer opleves som fair og dermed tilfredsstillende, når man – som i retsmægling – bliver hørt og behandlet med respekt af en tillidsvækkende, neutral tredjepart. Når man som bruger oplever en proces som fair, har det tilmed som sidegevinst, at den institution som huser processen, får øget legitimitet.

Ved retsmægling skal man ikke vente i mange måneder eller år på en dyrt købt afgørelse, hvor selv »vinderen« må bære store dele af omkostningerne. På det seneste har der i pressen været fokus på, at ventetid og omkostninger ved den traditionelle retssagsproces kan være en medvirkende forklaring på, hvorfor der er sket et markant fald i antallet af civile retssager. Retsmægling er helt overset i den forbindelse på trods af, at det bidrager til løsning på disse problemer.

 

Alt for sjældent brugt

Desværre anvendes retsmæglingsordningen alt for lidt. I 2018 blev under to pct. af de civile sager henvist til retsmægling. Situationen er ikke blevet bedre efter indførelsen af den obligatoriske retssagsportal. Retssager kan nu kun anlægges elektronisk via en retssagsportal, hvor der som standardindstilling er sat et flueben i »nej tak til retsmægling«.

Det er sandsynligvis en medvirkende årsag til, at andelen af de civile sager, der henvises til retsmægling i disse år, er faldende. Domstolsstyrelsen har ikke gjort noget ved fluebenet endnu, på trods af gentagne opfordringer hertil. Det er svært at forstå, hvis der reelt er et ønske om at bevare retsmægling som tilbud.

Forklaringen på den manglende udbredelse skyldes efter vores opfattelse blandt andet manglende fokus og prioritering hos den ansvarlige myndighed, Domstolsstyrelsen. Det er senest afspejlet i Strategien for Danmarks Domstole 2019-2022, som Domstolsstyrelsens bestyrelse netop har vedtaget. Den nævner ikke retsmægling i hverken visionen, værdierne, målene, de strategiske temaer eller handlingsplanerne. Det undrer og kan have alvorlige og utilsigtede konsekvenser for ordningens anvendelse til ulempe for brugerne.

Strategien fastlægger ifølge Domstolsstyrelsen den retning, som domstolene vil arbejde i og prioriteringen af de områder, hvor domstolene har ambitioner om særligt at udvikle og forbedre sig.

 

Passer fint ind i vision

Som led i strategien har Domstolsstyrelsen formuleret følgende vision og værdier:

»Domstolene arbejder tidssvarende og professionelt for ret og retfærdighed ved at træffe rigtige afgørelser i rette tid – afgørelser, som er velbegrundede og til at forstå. På den måde gør vi os fortjent til befolkningens tillid og respekt. Vores værdier er ansvarlighed, respektfuld behandling, troværdighed samt åbenhed og lydhørhed.«

Fokus er – og skal nok også være – på hovedvirksomheden: At træffe afgørelser. Men som følge af samfundets udvikling og ønske om adgang til retfærdighed har domstolene også pligt til at medvirke til løsning af tvister gennem retsmægling. Retsmægling passer fint ind i Domstolsstyrelsens proklamerede vision om rettidighed og værdier som »ansvarlighed, respektfuld behandling, troværdighed samt åbenhed og lydhørhed«. Vi undrer os derfor over, at retsmægling helt er udeladt fra strategien.

Domstolsstyrelsen har også sat brugerfokus som et af sine fire mål i strategien. Målet tager udgangspunkt i, at domstolene er til for borgere og samfund og skal skabe værdi for brugerne. Domstolsstyrelsen siger, at øget brugerfokus skal medvirke til at forbedre værdien af brugernes møde med domstolssystemet.

 

Lavthængende frugt

Et andet erklæret mål er at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Set i forhold til disse mål er retsmægling en helt åbenbart lavthængende frugt – og oven i købet lige til at plukke. Der er i dag over 140 retsmæglere med stor erfaring og dybe kompetencer på området. Endvidere er tilfredsheden blandt brugerne fuldt dokumenteret og uomtvistelig, og når sagerne løses ved retsmægling, opfyldes samtidig målet om kortere sagsbehandlingstider. Det er da win-win.

Vi mener, at der er behov for en tydeligere prioritering og et øget fokus på retsmæglingsordningen fra Domstolsstyrelsens side. Retsmægling bør forankres i strategien og inkluderes i projektporteføljen – ikke for at ændre Domstolsstyrelsens gode mål, men som led i at opfylde dem.

Hermed et opråb om at få retsmægling med i såvel strategi som i handlingsplaner for 2019-2022 – for brugernes og for samfundets skyld.

 

Benjamin Lundström er retsmægler, advokat, partner i SIRIUS advokater samt ekstern lektor i konfliktmægling på Københavns Universitet, og Lin Adrian er lektor og leder af Master i konfliktmægling, Det Juridiske Fakultet, København Universitet.

Mediationsinstituttet / Vesterbrogade 32 / 1620 København V / Tlf. 3939 0066