Mediationsinstituttet sætter fokus på IT-konflikter

Danske virksomheder bruger flere penge på IT end nogensinde. Ifølge en ny analyse fra Danmarks Statistik brugte virksomheder med mindst ti beskæftigede 53 mia. kr. på IT i 2012. Det er en stigning på 3 procent. Men konflikter i IT-branchen og manglende dialog kan hæmme de gode resultater.

 

”Det er vores erfaring, at det blandt andet er IT-projekternes kompleksitet, der er årsag til tvister. Kompleksiteten i IT-arbejdets karakter gør, at det ofte er svært at definere udstrækningen af en service eller indholdet af en IT-løsning fuldt ud. Det skaber tvister, dårligt samarbejdsklima og meromkostninger, der kunne være undgået”, forklarer Louise Lerche-Gredal, adm. direktør for Mediationsinstituttet, der har tilknyttet flere end 170 af landets mest erfarne mediatoradvokater.

Hele 59 % af de kontraktansvarlige i større danske virksomheder har oplevet konflikter med deres IT-leverandør. Det viser en analyse foretaget af Analyse Danmark blandt landets 1.000 største virksomheder.

Viden og redskaber er vejen frem

Mediationsinstituttet sætter fokus på IT-konflikter i en ny række seminarer og gå-hjem-møder, hvor jurister eller andre ansatte med ansvar for kontraktforhold fra IT-branchen kan deltage.

”Danske virksomheder er generelt bagefter lande som USA og Australien, når det gælder brugen af mediation i juridiske tvister. Derfor sætter vi fokus på problemet med foredrag og seminarer. På den måde håber vi at øge virksomhedernes viden om de store muligheder for at bruge mediation til løsning af juridiske tvister.

Danske virksomheder er generelt bagefter lande som USA og Australien, når det gælder brugen af mediation i juridiske tvister

 

Mediationsinstituttet / Vesterbrogade 32 / 1620 København V / Tlf. 3939 0066