Af Allan Ohms, advokat (H) og mediator
Måske har jeg fundet nøglen til at forklare hvorfor mediation – konfliktmægling – bruges for lidt? Jeg har lyst til at dele et tip med mine advokatkollegaer. Jeres kunder må gerne læse med, for der er virkelig meget at hente her. Endda rigtig rigtig meget.
Lad os se på hvad der sker, når to eller flere kommer i konflikt. Og lad mig forklare, hvad vi kan gøre ved det.
Konflikten opstår. Parterne forsøger at finde en løsning, men det er som om tingene udvikler sig i den forkerte retning. Så bliver advokaterne inviteret med indenfor. Lad os tage et eksempel, hvor vi har to parter, A og B. De er uenige og kontakter hver deres advokat. Begge advokater ved, at de har til opgave at være partens ensidige rådgiver. A’s og B’s advokater hører sagen fra hver sin side. De danner sig en opfattelse af sagen baseret på dette og vurderer bedst muligt, hvad juraen kan gøre her. Det bliver let en meget juridisk øvelse, hvor advokaten og kunden drøfter de 10% af isbjerget, der er synligt. De 90%, som ikke kan ses, får lov at ligge. Hvad er den dybereliggende interesse for kunden? Hvad er kundens behov?
A’s og B’s advokater indtager hver deres standpunkt. Et standpunkt giver ikke plads til at se på interesser og behov og derfor bliver standpunkt en nøgle til fastlåsning, som i virkeligheden fører til, at parterne kommer længere fra hinanden. Advokaterne er med på vejen op ad konflikttrappen. Uden de vil det. Der trædes de facto (mindst) et trin op ad konflikttrappen. Det mærkes ikke, men regningen herfor kommer. Senere, men den kommer. Konflikter er dyre.
Standpunkterne indtages. Begge parter har naturligvis nogle forudsætninger, men der ledes ikke efter en forklaring og derfor overses de misforståelser, som altid ligger til grund for konflikter mellem raske mennesker. Konflikten vokser og ud over advokaternes timeforbrug er der også en regning hos kunden: Den energi konflikten koster. Denne pris er ofte overset, men den er der. Hver gang. Og den er høj. Ofte koster konflikten mere her end advokaten – hvis regning i sig selv kan være voldsom.
Her har I nøglen!
Det er her jeg mener, at nøglen til en løsning kan ligge. Hvis A’s og B’s advokater standser op og gør sig det klart, hvad der er sket og hvor parterne er på vej hen. Ofte er der på dette tidspunkt udtaget stævning og ”så må sagen jo gå sin gang”. Men er det nu rigtigt? Min påstand er: nej, det er slet ikke rigtigt.
“Aftal, at I ringer efter en livline. En mediator. Sammen med ham eller hende kan I – hvis I og jeres kunder virkelig vil det – løse konflikten i mere end 80 % af sagerne.
Mit råd lyder: Aftal, at I ringer efter en livline. En mediator. Sammen med ham eller hende kan I – hvis I og jeres kunder virkelig vil det – løse konflikten i mere end 80 % af sagerne. Når denne fremgangsmåde alligevel vælges alt for sjældent, kan det skyldes at advokaterne på sæt og vis føler, at det vil være et nederlag, hvis livlinen faciliterer en løsning på den konflikt de ikke kunne forhandle på plads.
Og det er her jeg tror nøglen til løsningen ligger.
Hvis I, som repræsenterer kunder i konflikt, taler sammen og foreslår, at der indkaldes en mediator, så gør I jeres kunder en tjeneste. Når mediatoradvokaten kommer med og når det lykkes at finde en løsning på 8 timer, så er det ikke et nederlag for partsadvokaterne. Det er en sejr for partsadvokaterne, for parterne og for mediatoradvokaten. Mediatoren involveres som den uvildige og neutrale og det giver en styrke, der sætter mediator i stand til at skubbe parterne i den rigtige retning. Parternes advokater – som kender juraen og alternativet til en hurtig løsning – er helt uundværlige, når konflikter skal løses. Mediator sikrer, at parterne lytter til hinanden mens partsadvokaterne tænker med. Aktiv lytning åbner døre for løsninger og her er parternes advokater guld værd. De kan – sammen med mediator – læse konflikten og hjælpe parterne hen mod en løsning, som ikke ville være muligt, hvis parterne og deres advokater sad sammen alene. Det er den neutrale mediator, der kommer ind i rummet og med den autoritet uvildigheden og samarbejdet med partsadvokaterne giver, er med til at åbne parternes øjne. Er med til at folde mulighederne ud og anvise vejen. Alternativet. Løsningen.
Mediation og konfliktmægling er ikke forhandling. Kun få retssager indledes uden forhandling er forsøgt, men ulempen ved forhandling er, at parterne på grund af konflikten mangler tilliden til hinanden. Her kommer mediatoradvokaten ind som lynafleder. Den uvildige person, som støttet af fagligheden og den tillid, der har gjort, at mediatoren er valgt i enighed, kan få parterne til at lytte. Konflikten deeskaleres. Parterne forstår pludselig, at ingen af dem har helt ret. De ser, at der findes flere sider af konflikten, når den foldes ud i et tillidsfuldt rum. Misforståelser bliver rettet, konsekvenserne perspektiveres og parterne kan fysisk mærke det i deres maver. Derfor rykkes der. Mediatoradvokaten er ikke et geni og skal ikke have æren for, at den fastlåste konflikt lige pludselig kan løses meget hurtigt.
Husk det, når du næste gang sidder med en kollega, med hvem enighed ikke kan opnås. Mit råd er: Bliv enige om, at I gerne vil hjælpe jeres kunder til en hurtigere og mindre smertefuld løsning. Tilkald en mediator. Medvirk konstruktivt og opnå tilfredshed og glæde.
Og til sidst et PS: Nogle hævder, at mediations manglende udbredelse skyldes at advokaterne fraråder det med det formål at føre langvarige og dyre retssager. Den udlægning er forkert. Retssager er ikke lukrative og jeg kender ingen advokater, der vil fraråde en mediation bare for selv at lukrere på det. Nej. Mediationens manglende udbredelse skyldes andre ting og en mulig forklaring kan være, at partsadvokater kan føle det som et nederlag at ringe efter en mediator. Med risiko for at den store konflikt løses på kort tid. Jeg har været aktiv mediator siden 2003 og jeg har aldrig oplevet at parter efter en løsning mente, at deres advokater var dårlige. Derfor: frem på banen kære partsadvokater. Ring efter livlinen og hjælp jeres kunder videre.