UK

Samarbejdsaftale med Dansk Håndværk om mediation

Mediationsinstituttet har indgået en samarbejdsaftale med Dansk Håndværk med det formål at styrke udbredelsen af mediation som en effektiv og konstruktiv metode til løsning af konflikter i erhvervslivet.

Med aftalen får ca. 1.000 virksomheder under Dansk Håndværk adgang til mediation på fordelagtige vilkår.

Målet er at gøre det lettere for virksomhederne at håndtere uenigheder på en smidig måde – og med fokus på løsning frem for konflikt.

Aftalen er et vigtigt skridt i arbejdet for mere dialog og mindre unødvendig eskalation:

Det er egentlig ret enkelt: Målet er at undgå “juristeri” og i stedet finde en løsning, som begge parter kan se sig selv i, så du kan bruge din energi på at drive forretning frem for at kæmpe i retten.

Et nyt tiltag er, at Mediationsinstituttet tilbyder et gratis og uforpligtende formøde (typisk via Teams), hvor du kan få afklaret, om mediation er den rette vej i din sag.

Mediationsinstituttet / Vesterbrogade 32 / 1620 København V / Tlf. 3939 0066