Arkitektbranchen og Mediationsinstituttet indgår samarbejdsaftale

En ny samarbejdsaftale mellem Arkitektforeningen og Mediationsinstituttet baner vejen for, at arkitekter og private bygherrer kan få løst deres konflikter hurtigt, billigt og effektivt fremfor at skulle vente på en afgørelse fra retten mens byggeriet er gået i stå.

Af Marie Kiersgaard Espersen, Bolius

 

Tre ud af fire byggekonflikter i mediation bliver løst. Men meget få kender muligheden og ender derfor i en dyr, tidskrævende og konfliktoptrappende retssag.

Når der opstår uenigheder om for eksempel den endelige slutpris eller måske ansvaret for forsinkelser undervejs i byggeriet, er den automatiske reaktion et opkald til en advokat med henblik på en rets- eller voldgiftssag. Mange tvister i byggeriet ender derfor i dyre og lange retssager, voldgiftsager eller med uforløste stridigheder, der kan risikere at vokse sig større og større.

 

Stort behov for nye konfliktværktøjer

At få kender til mediation som konfliktløsningsredskab, er derfor ærgerligt, mener Mediationsinstituttet og Arkitektforeningen, der nu er gået sammen for at vende kurven og oplyse om tilbuddet om mediation til private forbrugere og arkitekter.

“Jeg vil næsten gætte på, at byggeriet er det mest konfliktfyldte erhvervsmarked, der findes. Så der er et kæmpestort behov for at få nogle nye måder at løse det på”, siger Lars Autrup, der er direktør for Arkitektforeningen og fortsætter:

“Med mediation er vi ude på nyt land, så vi er forberedt på, at det ikke bare er noget, folk hopper på med det samme. Men jeg er helt sikker på, at der en dybde i mediation og et behov for det derude.”

Fagekspert hos Videncentret Bolius og arkitekt Tine Nielsen byder initiativet meget velkommen. Når hun åbner Videncentrets digitale brevkasse, hvor landets boligejere og lejere kan skrive ind med spørgsmål, oplever hun tit henvendelser om konfliktramte byggesager.

“Typisk er det kommunikationen mellem forbrugeren og arkitekten eller håndværkerne, der går skævt. De har ikke lavet en præcis aftale, som begge parter forstod. Samtidig kommer rigtig mange til selv at øge prisen undervejs, fordi de ikke kan lade være med at vælge dyrere løsninger, end de havde tænkt sig”, siger hun.

 

Boligejere forstår ikke, at de løber en risiko

Der er ingen, der gør op, hvor mange boligejere og arkitekter, der kommer i konflikt med hinanden om året. Men i rets-og responsudvalget hos Arkitektforeningen skønner Lars Autrup, at de får 10-20 konflikter ind fra den gruppe om året.

Sait Ciftci, advokat hos Danske Arkitektvirksomheder, vurder, at nogenlunde samme antal kontakter ham med reelle konflikter.

“Men jeg tror, der er mange flere sager derude, end dem der kommer ind hos os”, siger Lars Autrup og anslår et tal mellem 50 og 100 om året.

Konflikterne oplever han skyldes den enorme kompleksitet i byggeri, hvor mange ting skal spille sammen – og derfor også kan gå galt, ligesom prisbillighed betyder enormt meget.

“Og så lever vi i et samfund, hvor vi tror, vi kan rykke fri af risiko. Men når man bygger et hus, løber man en stor risiko, og det tror jeg ikke en husejer eller virksomhedsejer helt forstår, når de går i gang. De tror at de kan gardere sig med rådgiveraftaler og advokater. Men sker uheldet, eller det regner så meget, at mureren ikke kan mure, så tager det længere tid. Og det koster penge.”

 

Byggeriet bruger store summer på konflikt

Ligeledes findes der heller ikke tal for, hvad konflikterne mellem boligejere og arkitekter gennemsnitligt løber op i af kroner og ører om året.

Afhængig af sagens kompleksitet vil en retssag mellem en boligejer og en arkitekt ifølge advokat hos Danske Arkitektvirksomheder Sait Ciftci dog typisk ende på mellem 50.000 kr. og 250.000 kr.

Og ser man på hele byggeriet, er der store summer på spil.

Ifølge tal fra Mediationsinstituttet fra 2017 bruger danske virksomheder årligt 18,3 milliarder kroner på juridiske stridigheder, svarende til 8% af deres overskud efter skat. Og i byggeriet, hvor fortjenesterne er små, skønnes det, at dette tal når helt op til 14%.

“Det er jo vanvittigt mange penge. Forestil dig, at der kom en og sagde, at du skulle betale 14% mere i skat, så andre kunne træffe beslutninger for dig. Det lyder jo helt forrykt, men det er faktisk sådan det hænger sammen i dag”, siger Thomas Samsø Bloch, der er direktør for Mediationsinstituttet og fortsætter:

“Jeg har et stort ønske om, at konflikterne bliver løst på et så lavt niveau som muligt. For der er ingen grund til, at vi som samfund skal betale for at have et system, der er unødvendigt, hvis folk kan løse deres konflikter selv med en minimal indsats fra samfundets side. Der er rigtig mange penge, der kan bruges meget mere fornuftigt.”

 

“Vi lever i et samfund, hvor vi tror, vi kan rykke fri af risiko.”

Lars Autrup, direktør Arkitektforeningen

 

Bygningsreglementet svigter forbrugerne

Som det ser ud i dag, er det dog ikke gjort let for forbrugerne at vælge mediation.

Siden 2008 har mediation været en frivillig vej at gå i voldgiften, men kun få har benyttet sig af det, og i 2018 blev mediation så skrevet ind i bygningsreglementet AB18. Før en sag kan indbringes for en voldgift, skal der i dag således forsøges mediation, hvis en af parterne ønsker det.

Men da man besluttede at lave en lettere udgave at navigere i til private, var mediation en af de ting, man tog ud.

“Hele vores projekt med at oplyse om mediation til forbrugere er affødt af, at AB-reglerne ikke omfatter forbrugertvister. Som det ser ud i dag, er mediation derfor ikke det naturlige sted at gå hen, hvis du sidder i en tvist. Her vil man i stedet kigge mod forbrugerklagenævnet eller tage sagen direkte i retten”, siger Thomas Samsø Bloch og tilføjer:

“Ved Forbrugerklagenævnet foregår behandlingen skriftligt, hvilket ikke altid er så velegnet til noget, der er mere komplekst. Og indgiver du en stævning til domstolen, har du allerede der skruet konflikten i vejret.”

Og det synes Arkitektforeningen og Mediationsinstituttet er unfair over for forbrugerne, der bliver stillet i en dårlig position.

“Vi har kontaktet Forbrugerrådet for at spørge, hvor forbrugeren så skal gå hen. For den nævner ikke mediation, og vores Rets-og responsudvalg er også skrevet ud. Men de kan ikke svare. Vi opfatter det som om, at Forbrugerrådet har sovet i timen, da reglerne blev lavet. For der er ikke noget konfliktløsningsredskab stillet til rådighed for forbrugeren”, siger Lars Autrup.

 

Tre ud af fire sager løses

Mens man i lande som England, Tyskland og Frankrig har en lang tradition for mediation, bruges mediation i Danmark i noget mere begrænset omfang. Grundet Danmarks retsforbehold er Danmark nemlig det eneste land i EU, der ikke er forpligtet til at implementere metoden.

Men siden 2008 har man brugt retsmægling i retssystemet.

Ifølge en undersøgelse fortaget af Danske Advokater og Danske Mediatoradvokater fra 2019, kom 68% af retsmæglinger i sager om byggeri i 2017 frem til en løsning, mens det i 2018 var 79%.

Undersøgelsen tog også andre konfliktområder med som familie- og arveret og erstatning og forsikring med i undersøgelsen. Og selv i de mest betændte skilsmissesager bliver mere end halvdelen løst ved retsmægling.

Retsmægling fungerer på samme måde som mediation og tallene er derfor værd at sammenligne. Men hvor parterne kan afbryde en mediation og vælge at gå hver til sit uden en afgørelse, skal man ved uforløst retsmægling fortsætte i en retssag ved domstolen. Og det er en markant forskel.

“Det er ikke sikkert, at man har lyst til en dyr retssag. De fleste vil jo gerne selv bestemme, hvordan tingene skal være. Og det er egentlig det, det her projekt handler om: Vi vil gerne have at parterne selv får lov til at bestemme og har friheden til at sige pyt, hvis de ikke vil mere. I retsmægling kører retssagen bare videre. Man kan hæve sagen, men så tager en dommer stilling til, hvem der så skal betale gildet”, siger Thomas Samsø Bloch, der personligt tror, at antallet af løsninger ved mediation vil være højere.

“Ved mediation har du ikke skærpet konflikten ved at indgive en stævning. Hvis du går ind i en tilsvarende proces, men ikke har smidt stævninger i hovedet på hinanden, vil min tese være, at der er en endnu højere forligsrate. I mediatorkredse sige man, at vi er oppe i nærheden af 80%.”

 

Egne beslutninger er bedst

At det er parterne selv, der finder frem til en fælles løsning, uden indblanding eller ultimative afgørelser fra en dommer eller fra mediatoren, er en vigtig del af mediationen.

“Tro mig, når man sidder som mediator, så har man masser af ideer, der kører rundt i hovedet på en, og man har virkelig lyst til at byde ind med dem. Sådan fungerer vi mennesker jo. Men problemet er, at gør man det, så er det ikke parterne, der har bestemt det. Og så tænker de måske efterfølgende, at det var en dårlig løsning”, siger Thomas Samsø Bloch og peger også på en anden fælde ved at lade mediatoren komme med løsningsforslag.

“Det ændrer fuldstændig processen, hvis parterne i konflikt ved, at der sidder en for enden af bordet, som prøver at hjælpe, men på et tidspunkt kan finde på at komme med sin mening. For så forsøger parterne i stedet at imponere mediatoren i stedet for at gå i dialog med modparten.”

 

Læs mere om Mediationsinstituttets samarbejdsaftaler her.

 

 

 

Mediationsinstituttet / Vesterbrogade 32 / 1620 København V / Tlf. 3939 0066